UNGDOMSHUSEET

Ungdomshuset – et forbillede, der er fulgt med tide

“Idéer om kunst og oplevelse – Grundtvigs og Christians Kolds pædagogiske begrebsverden – den fælles aktivitet og beskæftigelse, der skal danne grundlaget for et udbytterigt samvær”.

Hvor meget siger det nutidens unge? Formentlig ikke ret meget, om noget. Men ikke desto mindre er det grunden til, at Thomas P. Hejles Ungdomshus kan fejre sin 50 års fødselsdag den 27. februar 1998. Det er nemlig Hejles idéer, som har været ledetråden i alle disse år. Eller som der står mere håndfast i vedtægterne om formålet: “… at drive den faste ejendom på Nørre Voldgade/Linnésgade, og i denne ejendom at drive fritidshjem og klubvirksomhed i fortsættelse af Thomas P. Hejles anlagte retningslinier, således at fritidsbeskæftigelsen både er af kulturel karakter og har et socialiserende sigte.”

Selv om Ungdomshuset startede som en ny afdeling af Dansk Skolescene – de teaterstykker husker jeg selv fra min egen skoletid – blev det altså stedet, hvor Thomas P. Hejles tanker og idéer kunne blive realiseret.

Og gennem årene er fritidshjemmet og fritids- og ungdomsklubben blevet drevet med et engagement og dygtighed, som har levet op til Thomas P. Hejles retningslinier, og til det socialiserende sigte, jeg synes er noget af det vigtigste for et menneskes udvikling.

Der er naturligvis sket forandringer på 50 år. I starten var der tale om børn fra beskedne kår i Nansensgadekvarteret i alderen 7-14 år med behov for et andet hjem, og hvor fritidshjemmet tillige taklede større sociale problemer for børnene og deres familier. Ændringerne kom i takt med velfærdssamfundets udvikling gennem 60’erne og 70’erne, for i dag at fremstå med en anden – mere blandet – børnegruppe fra såvel kommunale som private skoler.

Fritids- og ungdomsklubben var stedet for de lidt større om eftermiddagen og aftenen, hvor åbningstiden var beskedne 30-35 timer om ugen. I dag er åbningstiden på 56 1/2 time om ugen. Fritidssysler som jitterbug, boksning, litteraturforelæsning – og et pigekammer med hårtørrer og cremer specielt for pigerne – var nogle af tilbuddene dengang. I dag er de mere sportsprægede med bl.a. fodbold – VM i Frankrig vinker forude! – og nyere tilbud som klatring og vandski, som næppe nogen af Nansensgades børn anno 1948 har haft fantasi til at forestille sig skulle blive en mulighed i fremtiden.

På “udefronten” er der sket en udvidelse med ejendomme ved Vejle og på Sydfalster, der begge bruges som feriekolonier, og hvor børnene i en periode har mulighed for at skifte livet i asfaltjunglen ud med et ophold i landlige omgivelser.

Ungdomshuset har formået at ændre sig, som tiden og samfundet har gjort det, samtidig med at det har holdt fast ved Thomas P. Hejles idéer. Ungdomshuset blev skabt som et differentieret ungdomshus med utallige tilbud til de unge – et ungdomshus, der har dannet forbillede for senere tiders fritidshjems- og klubtilbud.

Københavns Kommune har sat meget stor pris på de tilbud, Ungdomshuset har haft og har givet til flere generationers små og større københavnere. Jeg er sikker på, at Ungdomshuset vil fortsætte, fordi det vil forstå at ændre tilbuddene således, at børnene ikke alene får det, de gerne vil have, men også det de ikke ved, de gerne vil have. Et stort tillykke på 50 årsdagen, og god vind fremover.


WINNIE LARSEN-JENSEN
Socialborgmester i København