FRITIDSHJEMMET

Fritidshjemmet startede i 1948 som en del af Dansk Skolescenes Ungdomshus og havde dengang lokaler på 5. sal, oppe under taget, i mellembygningen. Klientellet var noget anderledes dengang, idet de fleste af børnene kom fra beskedne kår og boede i små lejligheder i Nansensgadekvarteret. Børnene gik på de omkringliggende kommuneskoler og var i alderen 7-14 år. Behovet var ofte pasning på fritidshjemmet fra tidlig morgen til sen eftermiddag, hvilket betød, at fritidshjemmet på mange måder blev børnenes andet hjem. Foruden arbejdet med børnene på fritidshjemmet blev der også lagt mange kræfter i forældrearbejdet og de sociale problemer, børnene og deres familier kunne have. I de første år blev fritidshjemmet ledet af Thomas P. Hejle selv, men ret hurtigt fik fritidshjemmet sin egen leder, nemlig Torkil Lund, som virkede i 32 år. Lund blev på mange måder en institution i sig selv og gjorde i fritidshjemmets start et stort socialt arbejde for de dårligst stillede børn og forældre. Det var ikke kun børnenes tid på fritidshjemmet, der blev prioriteret, men i lige så høj grad de enkelte familiers behov for støtte til mad, tøj, bolig osv. Senere var Lund foregangsmand i fritidshjemmets udvidelser og køb af Ungdomshusets feriekoloni i Jylland, samtidig med at han var engageret i uddannelsen af nye pædagoger fra seminarierne. I 1964 blev fritidshjemmet udvidet med afdelingen Filialen på Nørre Vold. Samtidig begyndte samarbejdet med Zahleskolerne, hvilket indebar en mere blandet børnegruppe af børn fra både kommune- og privatskolerne i kvarteret. Fordelingen af fritidshjemmets børn på flere afdelinger var nyt for personalet og børnene, men samtidig en stor aflastning i det daglige arbejde. Der blev mere plads og rum til de enkelte børn, ligesom forskellige aktiviteter og værksteder blev bedre tilgodeset. Allerede i 1966 var behovet for flere fritidshjemspladser i Indre By vokset betydeligt, og da der samtidig blev ledige lokaler i Ungdomshusets ejendomme, blev der mulighed for at etablere en ny afdeling i Linnésgade på 4. sal, i dag kaldet “Toppen”. Det, at fritidshjemmet nu var fordelt på tre afdelinger placeret rundt i samtlige husets bygninger, bevirkede en anderledes måde at arbejde på i dagligdagen. Afdelingerne blev meget selvstændige, og vi har i årene siden arbejdet bevidst på at bevare denne selvstændighed, samtidig med at det er vigtigt for os at markere, at vi stadig er én institution med fælles målsætning og grundholdning til det pædagogiske arbejde. I 1981 begyndte de fleste skoler at modtage børnehaveklasser, og der opstod derfor et nyt behov for flere fritidshjemspladser. Igen havde vi i Ungdomshuset mulighed for at udvide med en ny fritidshjemsafdeling i Linnésgade på 3. sal, og denne dannede i starten rammen om en speciel børnehaveklasse-afdeling. Senere blev også denne afdeling tilpasset de øvrige afdelingers funktion, således at fritidshjemmet da bestod af 120 børn, fra både kommune- og privatskoler, ligeligt fordelt på fire afdelinger. I slutningen af 80’erne begyndte børnetallet generelt at dale i København, samtidig med at kommunen blev tvunget til at foretage flere sparerunder på daginstitutionsområdet. Dette ramte også Thomas P. Hejles Fritidshjem, som blev skåret i både børne- og personalenormering. I 1989 blev vi derfor nødt til at lukke vores afdeling på 5. sal som selvstændig afdeling, men denne blev frem til 1994 fortsat brugt til særlige aktiviteter, herunder “piratklub” for fritidshjemmets ældre børn. Herefter fik vi mulighed for en intern rokade med Ungdomshuset, således at vi fik udvidet Filialen med en 1. sal, mod at vi afgav 5. sal.

Fritidshjemmet består således i dag, 50 år efter starten, af tre velfungerende og velindrettede afdelinger, med i alt 80 indskrevne børn i alderen 5-10 år. I årenes løb har fritidshjemmet altid forsøgt at leve op til Thomas P. Hejles grundtanke, nemlig at skabe et fristed for kvarterets børn. Derfor har vi altid lagt vægt på, at børnenes tid hos os netop er “fritid”, i modsætning til deres skoletid, som er deres “arbejde”. Vores aktiviteter, ture, lege og beskæftigelser er altid baseret på frivillighed og medbestemmelse fra børnenes side, således forstået, at børnene på børnemøder får forklaret muligheder og konsekvenser og herefter kan foretage et valg for eller imod. Har børnene lyst til “bare” at lege eller slappe af, er dette helt i orden fra vores side, men vi er selvfølgelig altid parate til at støtte og vejlede børnene til at foretage et for dem rigtigt valg.

Fritidshjemmet har, siden Ungdomshusets erhvervelse af feriekolonien i Vork Bakker i Vejle Ådal, hvilket skete i 1967, hvert år afholdt koloni på dette dejlige sted. I starten foregik det meget primitivt, idet gården, som er en nedlagt landbrugsejendom, ikke havde mange faciliteter. Efterhånden har vi igennem årene fået renoveret og ombygget stedet, således at kolonien i dag fremstår som et pragtfuldt og tidssvarende feriehus for fritidshjemmets københavnerbørn. Fritidshjemmets afdelinger afholder hvert år sommerkolonier i Vork, og børnene nyder de frie og landlige omgivelser, som giver et pusterum fra storbyens larm og støj og samtidig giver grobund for det kommende års pædagogiske arbejde.

I“gamle dage” var kolonibudgettet noget bedre, end tilfældet er nu. Det betød, at fritidshjemmet ofte havde kolonitilbud i hele skolesommerferien og desuden i efterårsferien. Dengang tog afdelingerne, ligesom tilfældet er idag, på afdelingskolonier, men desuden havde fritidshjemmet “åben koloni”, således at alle fritidshjemmets børn kunne komme og gå, som det passede dem bedst. Kolonierne har altid været et højdepunkt i fritidshjemmets pædagogiske arbejde. Her har børnene haft mulighed for at prøve anderledes aktiviteter, end de er vant til i storbyen, ligesom mange udfordringer er afprøvet og grænser overvundet. Selvom kolonimulighederne i dag er begrænsede af økonomiske årsager, finder vi det stadig utroligt givende, både for børn og personale, at have denne mulighed for et intenst og sammenhængende forløb hver sommer i skoleferien.

Igennem de 50 år, fritidshjemmet nu har været en del af Thomas P. Hejles Ungdomshus på Nørre Vold, er der selvfølgelig sket en stor udvikling. Mange børn og medarbejdere er kommet og gået. Flere af disse har vi stadig kontakt med, og det er altid en oplevelse, når tidligere fritterbørn selv møder op med deres egne børn for at melde dem ind og med blanke øjne fortæller, at her trådte de også deres barnesko. Fritidshjemmet har, som alle andre institutioner med mange år på bagen, været i opgangs- og nedgangstider, men vi har trods alt formået at bevare vores identitet, som, sammenholdt med Thomas P. Hejles gamle grundtanke om et fristed for byens børn, forhåbentlig vil give grobund for endnu mange års pædagogisk fritidshjemsvirksomhed på Nørre Vold.

BJØRN VIBHOLM. Ansat på fritidshjemmet siden 1978. Leder fra 1987.