HISTORISK OVERSIGT

1946 / 47
Dansk Skolescene køber ejendommen Nørre Voldgade 23/ Linnésgade 24 i det indre København til brug for et påtænkt arbejde for børn og unge. Købet blev besluttet på et bestyrelsesmøde den 23. december 1946, overtagelsen fandt sted den 1. marts 1947, og skøde blev underskrevet den 31. marts samme år. Ejendommen bestod – og består – af et forhus mod Nørre Voldgade, et forhus mod Linnésgade samt en mellembygning, der er forbundet med forhuset mod Nørre Voldgade med en gårdkælder. Lejlighederne og lokalerne i forhusene var alle udlejet til beboelse eller erhverv. Mellembygningen havde været anvendt til selskabslokaler og stod nu tom. Det var mellembygningen, der efter planen skulle befolkes med børn og unge. Bygningen indeholdt i kælderetagen et stort lokale samt køkken og i stuen samt på 1. og 2. sal store sale med tilstødende stuer. Tagetagen indeholdt nogle mindre rum. Tanken om at indrette et hus for børn og unge i det indre København var stifteren og lederen af Dansk Skolescene Thomas P. Hejles. Bjørn Moe beretter om det i sit bidrag foran og fortæller om, hvordan Hejle i flere år tumlede med denne tanke, og om hans inspiration fra Skæg-Jerrik i hans hjemegn i Vendsyssel. Hejle skriver i en redegørelse af 24. april 1948, der også nævnes af Bjørn Moe, at formålet med Ungdomshuset var at skabe et fristed for 14- til 18-årige, som på grund af bolignøden ikke havde noget sted at være, et fristed, hvor de kunne mødes med kammerater og pleje deres interesser. Hejle havde dog i overensstemmelse med sin inspiration det videre sigte med huset at give de unge tilbud og oplevelser, der uden at tilsigte en direkte påvirkning kunne bidrage til at udvikle de unge og give dem en videre horisont. Han fandt, at dette faldt i tråd med Skolescenens virksomhed over for andre grupper af unge. Når han nedtonede denne side af den fremtidige virksomhed, kan det skyldes, at han var bekendt med, at der i Overinspektionen for Børneforsorgen var tvivl om hjemmelen til at indstille en ungdomsklub med et kulturelt formål til anerkendelse efter forsorgsloven. Købet, herunder udredelsen af en ret stor kontant udbetaling, blev finansieret af Skolescenen, så vidt ses, ved brug af opsparede indtægter ved Skolescenens drift af en biograf.

1947
Mellembygningen indrettes til sit nye formål. Arbejdet er dog først færdigt ind i 1948. Udgiften dækkes i væsentligt omfang ved offentlige tilskud. Der etableres – så vidt ses efter de sociale myndigheders krav – en særskilt bestyrelse for institutionerne i Ungdomshuset. Bestyrelsen bestod af seks medlemmer, hvoraf de tre skulle vælges af Skolescenens repræsentantskab. Ungdomsklubarbejdet er ifølge en skrivelse af 19. december 1947 fra Hejle til Overinspektionen for Børneforsorgen på dette tidspunkt “så småt i gang”.

1948
Ved skrivelse af 28. februar 1948 anerkendes fritidshjemmet af socialministeriet i henhold til forsorgslovens §§ 126 og 128 med den deraf følgende adgang til tilskud fra det offentlige. Fritidshjemmet blev anerkendt med Hejle som leder. Det kunne modtage indtil 40 børn og var indrettet i mellembygningens tagetage – benævnt 5. sal. Fritidshjemmet synes at have begyndt sin virksomhed nogenlunde i sammenhæng med anerkendelsen. Klubarbejdet for de 14- til 18-årige var som nævnt foran allerede så småt i gang i slutningen af 1947. I foråret 1948 var arbejdet, ifølge Hejles allerede nævnte redegørelse af 24. april 1948, i fuld gang med 190 medlemmer og en lang række aktiviteter. Klubvirksomheden blev dog først anerkendt ved socialministeriets skrivelse af 25. juni 1949.

1949
Så vidt ses i 1949 etablerede Ungdomshuset en fritidsklub – i modsætning til ungdomsklubben en eftermiddagsklub – for børn indtil 14 års alderen. Denne klubvirksomhed blev drevet i tilknytning til ungdomsklubben med anvendelse af de samme lokaler etc. Arbejdet blev tilrettelagt og udført i nært samarbejde med skolerne, og en væsentlig del af aktiviteterne var henlagt til lokaler i den enkelte skole og begrænset til netop den skoles elever. Omkring 1960 var dog alt klubarbejdet så vidt ses samlet i Ungdomshuset.

1952
Thomas P. Hejle afgår ved døden den 23. oktober.

1947-1955
Ungdomshuset indgik som et led i Dansk Skolescenes samlede virksomhed, hvad angår ejerforhold, økonomi, administration mv., dog at der som nævnt var en særskilt bestyrelse for institutionerne i Ungdomshuset.

1954/55
Skolescenen ønskede af økonomiske grunde at frigøre sig for Ungdomshuset og rejste i slutningen af 1954 spørgsmålet over for særbestyrelsen. Der var enighed mellem de to bestyrelser om en adskillelse. Der blev herefter dannet en selvejende institution med den hidtidige særbestyrelse som foreløbig bestyrelse. Denne bestyrelse købte ejendommen af Skolescenen. Ejendommen blev overtaget af den nye selvejende institution den 1. august 1955. Købet blev muliggjort ved tilskud fra socialministeriets rådighedssummer og lån fra Bidragsfonden. Der gik dog nogen tid, inden den nye selvejende institution kom på plads med socialministeriets godkendelse af dens vedtægter, og før der kunne udpeges en endelig bestyrelse. Den 5. november 1955 kunne den nye bestyrelse konstituere sig, og samtidig blev skøde underskrevet. Ved godkendelsen af de nye vedtægter ændrede institutionen officielt navn fra Dansk Skolescenes Ungdomshus til Thomas P. Hejles Ungdomshus. Efter de nye vedtægter bestod bestyrelsen af otte medlemmer. Heraf blev to udpeget af staten – Socialministeriet og Overinspektionen for Børneforsorgen – tre af Københavns Kommune – to repræsenterende magistratens 3. afdeling og ét magistratens 1. afdeling – og tre af Skolescenens repræsentantskab. Ved en vedtægtsændring i 1961 udgik bestemmelsen om medlemmer fra Skolescenen. Livet og virksomheden i fritidshjem og klubber fortsatte upåvirket af disse begivenheder. Børnene i fritidshjemmet og fritidsklubben og de unge i ungdomsklubben har næppe bemærket ændringen.

1964
Når lejemål i forhusene blev ledige, overvejede man naturligvis muligheden for at bruge dem til institutionens formål. I 1964 åbnede man en ny afdeling af fritidshjemmet i stueetagen til venstre mod Nørre Voldgade.

1966
Man indretter en tredje afdeling af fritidshjemmet på 4. sal i forhuset mod Linnésgade.

1967
Ved skøde af 17. juli 1967 erhvervede Ungdomshuset en tidligere landbrugsejendom i Vork Bakker sydvest for Vejle (matr. nr. 2 i m.fl., Vork by, Egtved sogn). Ejendommen indrettedes til feriekoloni, specielt for fritidshjemmets børn. Ejendommen er senere blevet gennemgribende renoveret og fremtræder nu som en velindrettet feriekoloni. Kolonien har plads til 37 overnattende. Når den ikke bruges af fritidshjemmet, er den stort set hele året udlejet til skoler og lign.

1971
I sammenhæng med indførelse af regler om forældrerepræsentation i bestyrelserne for daginstitutioner ændredes bestyrelsesforholdene i Ungdomshuset. Der blev i denne forbindelse oprettet særskilte vedtægter og etableret særskilte bestyrelser henholdsvis for fritidshjemmet og for fritidsog ungdomsklubberne, således at disse bestyrelser herefter var ansvarlige for institutionernes drift. Bestyrelserne kom til at bestå af fem medlemmer, hvoraf to blev udpeget af Ungdomshusets bestyrelse, mens tre – altså flertallet – blev valgt af og blandt forældrene. Ungdomshusets bestyrelses opgave blev herefter at stå som ejer af og administrere Ungdomshusets ejendomme, at stille lokaler til rådighed for og så vidt muligt støtte institutionerne og som nævnt udpege medlemmer til institutionernes bestyrelser.

1976
Med bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976 ophørte den hidtidige statslige anerkendelse af institutionerne i henhold til lov om børne- og ungdomsforsorg og dermed det statslige tilsyn med virksomheden i institutionerne. I stedet for blev der efter bistandslovens regler indgået overenskomster med Københavns Kommune om driften af institutionerne, og tilsynet med arbejdet var herefter kommunens ansvar. Anerkendelse efter den hidtidige lovgivning betød, at institutionerne var sikret et offentligt tilskud på op til 80% af de godkendte udgifter. Det resterende blev dækket ved børnenes og de unges betalinger og i et vist omfang ved tilskud fra Ungdomshusets lejeindtægter. Efter bistandslovens regler arbejder institutionerne på grundlag af et af kommunen på forhånd godkendt budget, hvori er indarbejdet børnenes og de unges betalinger. Holder dette budget, får institutionen alle udgifter inden for budgettet dækket.

1980
Ungdomshuset erhvervede, til overtagelse den 4. juli 1980, et ubebygget tidligere landbrugsareal i Gedesby på Sydfalster, et areal på 66.090 m2. Herpå opførtes i de følgende år tre sovehuse med plads til i alt 32 overnattende og – sidst – et større hus med køkken, spiseplads og andre fællesfaciliteter. Husene er tegnet af arkitekt Arne Nielsen, og opførelsen fandt sted under hans ledelse. En væsentlig del af arbejdet blev udført af medarbejdere ved klubberne og medlemmer af klubberne. Mens arbejdet stod på, boede de pågældende dels i telte eller campingvogne, dels i husene efterhånden som de blev færdige. Pr. 1. april 1989 kunne feriekolonien tages i egentlig brug. Kolonien udlejes ligesom feriekolonien i Vork til skoler, kursus og lign. i perioder, hvor den ikke kan udnyttes efter sit egentlige formål. Udgifterne ved feriekoloniens opførelse blev i ikke uvæsentligt omfang dækket ved tilskud fra forskellige fonde.

1981
Der indrettes en ny afdeling af fritidshjemmet i en ledig lejlighed på 3. sal i Linnésgade-bygningen. Fritidshjemmet består herefter af fire afdelinger.

1985
Ungdomshusets vedtægter ændredes på ny. I konsekvens af den ændrede fordeling af kompetencen på området fandt de statslige myndigheder – Socialministeriet og Socialstyrelsen – det ikke naturligt, at de fortsat udpegede medlemmer til Ungdomshusets bestyrelse. De allerede udpegede to statslige medlemmer kunne dog forblive i bestyrelsen, så længe de måtte ønske det. I øvrigt påtog Børnesagens Fællesråd sig i givet fald at udpege de to medlemmer. Tre medlemmer udpeges stadig af Københavns Kommune, dog således at ét medlem fremtidig udpeges af Borgerrepræsentationen.

1989
Fritidshjemmets afdeling i tagetagen (5. sal) i mellembygningen – den ældste afdeling – blev nedlagt som følge af et krav fra kommunen om reduktion af det samlede børnetal i fritidshjemmet. Lokalerne blev dog fortsat anvendt af de tilbageværende afdelinger til særlige aktiviteter indtil 1994.

1994
Fritidshjemmet får stillet en væsentlig del af 1. sal mod Nørre Voldgade til rådighed. Samtidig udlejes tagetagen i mellembygningen til anden side.

1998
Ungdomshuset rummer i dag,40’erne, fritidsklub, ungdomsklub og fritidshjem. Klubberne i de samme rummelige lokaler som dengang, fritidshjemmet i andre og flere lokaler. Samtidig har arbejdet fået udvidede muligheder gennem Ungdomshusets etablering af feriekolonierne i Vork og Gedesby.

Om institutionerne og deres udvikling fortæller de nuværende ledere i nogle afsnit i det følgende. Selv om Skæg-Jerriks storstue – som påpeget af Bjørn Moe i afsnittet foran – ikke lader sig overføre til storbyen, har de tanker og visioner, der lå til grund for Thomas P. Hejles virke, hele tiden været og er stadig udgangspunktet og ledestjernen for arbejdet i Ungdomshuset, og huset kan fortsat med fuld ret kalde sig Thomas P. Hejles Ungdomshus.

ASGER FRIIS, Medlem af Ungdomshusets bestyrelse siden1967. Formand fra 1967 til 1993.