STJÅLNE SLIK

Børnene skulle ud at finde deres stjålne slik

1960’erne

Undertegnede begyndte at arbejde i Thomas P. Hejles Fritidshjem i 1954. Lokalerne lå dengang i Linnésgade 24 over gården på 5. sal. Der var to stuer – en for drenge og en for piger. Desuden var der et rum med toiletter til drengene og et minikøkken. Mit rum for pigerne havde en bagtrappe til afsatsen nedenunder. Her var pigernes toilet og her opholdt pigerne sig gerne, når de ville spille bold op ad væggen. Fritidshjemmets daværende leder Torkil Lund havde kontor på trappen på afsatsen. Da vi ikke havde nogen legeplads, gik vi hver dag i en af de nærliggende parker. Der måtte altid være en voksen hjemme til at modtage de børn, som kom senere. Dengang var der noget, der hed fjortendageslov. Det var en fridag fra skolen hver fjortende dag. Så skulle alle børnene møde inden klokken 9 på fritidshjemmet, og vi gik så, alt efter vejret, enten i skoven, på museum, besøgte andre fritidshjem, som var så heldige at have legeplads, tog til stranden eller gik måske en tur i biografen. Der var dengang en biograf på Amager, der på skolefridage viste specielle film for fritidshjemsbørn om formiddagen.

Om sommeren tog vi ofte på kanalrundfart eller i Tivoli. Der var en speciel dag hvor vi kom gratis ind. Så stod vi i kø med alle de andre fritidshjem, så man skulle have stor tålmodighed en sådan dag. I en periode, hvor vi havde mange børn og for få lokaler, lånte vi om sommeren et lokale i Klubben til 1. klassebørnene. Herfra blev vi hentet af en bus, som kørte os til Karlstrup Strand ved Køgevejen, hvor vi havde lejet et klubhus med en stor grund. Der var herfra adgang, lige over Køgevejen, til skov og strand, hvor vi legede og badede indtil kl. 16:30, hvorefter bussen hentede os tilbage igen. Efterhånden fik vi indrettet egne lokaler på Nørre Voldgade 23, hvorefter afdelingen Filialen blev åbnet og så var vores nomadetid slut. Filialen bestod dengang af to store og to små lokaler. Jeg fik i “min” stue bygget et dukkehus, som blev meget populært. Børnene lånte det på skift. I den stue har vi også spillet meget teater med dukkehuset som kulisse. I stuen var der en pille, der skilte “scenen” og “teatersalen”.

Vi havde dengang en stor dreng, som hed Michael, som var meget interesseret i ballet. Min kollega og jeg tog ham med i Det Kongelige Teater for at se Svanesøen, og Michael blev fyr og flamme og ville selv sætte Svanesøen op på fritidshjemmet. Han fik samlet et hold piger, som var interesserede i at danse, men han havde meget besvær med de små piger, som skulle være gråænder. De kunne ikke løfte benene i takt. Derfor satte han en lille pære op på pillen som lyste, hver gang de skulle løfte benene. Så kom dagen for stykkets opførelse. Vi havde en del forældre, som selv arbejdede på teatre, bl.a. en kendt instruktør, som sammen med de andre forældre var tilskuere til premieren. De morede sig kosteligt. Om sommeren var vi på koloni i Torkil Lunds barndomshjem i Vork, som var blevet købt af Ungdomshuset til feriekoloni. Det var et dejligt sted, hvor vi lavede mange sjove ting som olympiade, ture og natløb, hvor børnene skulle ud og finde deres stjålne slik i skoven. Her fandt børnene også ud af, at skoven var helt anderledes mystisk og spændende om natten.

Der var én ting, som børnene gik meget op i. Det var at lave julegaver. Vi fik engang en masse runde stykker finér, og de var perfekte til løgbrædder. De blev slebet i kanterne og fik facon som et løg. Børnene brændte mønstre i kanterne og skrev morsomme tekster på den ene side. Den anden side blev slebet fint, så man kunne bruge den til at skære løg på. De gjorde meget lykke under juletræerne. Jeg har selv mit bræt endnu og bruger det flittigt. Vi fik også engang nogle tynde bambus, som blev brugt som skafter til nøddeknækkere, knive, gafler og skeer. Der blev også lavet meget i ler, som blev brændt til figurer, skåle, platter etc. Inden jul havde vi udstilling for forældre og andre interesserede. Børnene var umådelig stolte og havde meget svært ved ikke at fortælle forældrene, hvis det var deres kunstværk, som forældrene stod og beundrede. HENNY SOMMER. Ansat som pædagog på fritidshjemmet fra 1954 til 1979.